I dag udgør robust, dækkende, præcis og målrettet distribution af bøger og deres metadata rygraden i salgsarbejdet. Uden gode, pålidelige, dækkende og opdaterede metadata, har hverken forhandlere eller kunder en chance for at finde den enkelte bog blandt alle de andre i webshops og branchesystemer.

I den anden ende af kæden kan den rette strategi for metadatahåndtering og distributionsprocesser spare væsentlige mængder af tid og øge kvaliteten af metadata hos både forlag og forhandlere. Sådanne gode data er et nødvendigt grundlag for at automatisere distribution, markedsføring og salg således at alle bøger får den maksimale værdi uden yderligere indsats. Medarbejderne kan så bruges til de bøger der skal have ekstra opmærksomhed og hvor indsatsen faktisk kræver et menneske; det er en god ide at minimere den tid de skal bruge på at opdatere data på Bogportalen i hånden eller sende emails med ændringer til bøgernes tekster og tal til forskellige forhandlere.

Har I brug for en introduktion til hvad metadata overhovedet er, hvad de bruges til og hvorfor, og en snak om hvordan man bedst kan gribe håndteringen an?
Så kontakt mig og lad os lav en aftale.